Sommeren er på vej, og både temperaturen og arbejdspresset stiger hos Agri-Norcold, som er Danmarks førende inden for indfrysning og håndtering af frostvarer – heriblandt fristelser såsom Magnum, Carte d’Or og Ben & Jerry’s.
Inde i de store, kølige lagre er der fuld gang i forberedelserne til højsæsonen. De mange is skal nemlig plukkes, håndteres og pakkes med præcision og hurtighed, hvis supermarkeder, campingpladser og kiosker over hele landet skal forsynes med fyldte frysediske.
Alt imens sommerferien nærmer sig, vokser behovet for ekstra hænder. For Lars Lavrsen, driftsleder i Agri-Norcold, og hans team skal balancen mellem effektivitet og medarbejdertrivsel orkestreres med omhu.
I denne tid bliver samarbejdet med JKS ikke kun en hjælp, men en game changer for at holde kadencen oppe og håndtere det skiftende bemandingsbehov:
– Vores arbejde er meget sæson- og vejrbetonet. Det betyder, at mens vi nogle dage skal plukke 2.000 kartoner is, plukker vi andre dage helt op til 18.000. Det er meget store udsving, og her er JKS fortrinlige til at finde lige præcis de vikarer, vi skal bruge, siger Lars Lavrsen.
For at trives i et vikarjob hos Agri-Norcold kræver det nemlig, at man – med den rette påklædning og udstyr – kan arbejde i -22 grader. Heldigvis bliver vikarerne screenet og lært op i en periode på 14 dage, og i samarbejde med JKS er der efterhånden en stor pulje af kvalificerede vikarer, som trives under netop de forhold:
– Forskellige behov kalder på forskellige kompetencer. De vikarer, vi får fra JKS, er vant til at håndtere det kølige arbejdsmiljø og de hastigt skiftende arbejdsmængder, hvilket gør dem ideelle til opgaven, lyder det fra Lars Lavrsen.
Ved at inddrage vikarer i de travle sommermåneder kan Agri-Norcold ikke bare opretholde kadencen, men også sikre bedre trivsel blandt de fastansatte medarbejdere:
– Hvis vi ikke fik vikarhjælp i de spidsbelastede perioder, kunne de fastansatte ikke holde sommerferie. Vikarerne er altså afgørende for, at de faste medarbejdere kan trække stikket for en periode og komme tilbage med fornyet energi, forklarer Lars Lavrsen og fortsætter:
– Vi overvejede på et tidspunkt at ansætte flere fastansatte medarbejdere, men når ordrestørrelserne varierer så meget i de travle perioder, er det meget mere fleksibelt med det setup, vi har med JKS. Det er gået som smurt indtil nu, og vi får rigtig god feedback fra kunderne. Vi kunne ikke køre isforretningen så let og elegant uden JKS’ hjælp.
Før Agri-Norcold begyndte samarbejdet med JKS, benyttede de tre forskellige vikarbureauer. Men setup’et var rodet, fordi der blandt andet blev registreret timer i forskellige systemer. Samtidig var kvaliteten af de vikarer, der blev sendt ud, ikke lige så høj.
– Med JKS har vi et strømlinet og enkelt setup, hvor vi kun skal forholde os til et enkelt vikarbureau. Derudover har vores kontaktperson fra JKS en stor aktie i, at samarbejdet går så godt. Hun kender vores forretning og ved, hvad vi har brug for. Hun kommer af og til på besøg og sørger for at pleje vores relation – også uden for de spidsbelastede perioder. Og hvis noget ikke har fungeret, har de lynhurtigt rettet op. De er meget kompetente og professionelle, og det gør mig tryg, afslutter driftslederen.
Vil du vide mere om, hvordan et vikarsetup i spidsbelastede perioder kan se ud i din forretning? Kontakt din lokale JKS-afdeling for en uforpligtende snak her.