Feriefonden er for alle medarbejdere i JKS med tre måneders ancienitet - vikarer såvel som konsulenter. Feriefonden formål er at tilbyde ferieboliger til attraktive priser.
Feriefonden er etableret i 2019, og har tre dejlige ferieboliger: En lejlighed til 6 personer med skøn tagterrasse i Riviera del Sol på den spanske Solkyst, midt mellem Malaga og Marbella. En hyggelig, nyrenoveret ferielejlighed til 4 personer ved Blåvand på den jyske vestkyst. Og et spritnyt, lækkert sommerhus til 6 personer i Løkken.
Du kan læse om ferieboligerne i bookingsystemet, hvor du også booker og betaler ferieboligen. Her fremgår det også hvem du skal henvende dig til ved spørgsmål til ferieboligerne. Du skal bruge dit JKS medarbejdernummer for at booke.
Vi samarbejder med en række andre feriefonde, hvor vi har mulighed for at booke deres ferieboliger, typisk udenfor sæsonen. For at booke dem, skal du have særskilte logins til hver feriefond - men det får du automatisk, når du vil ind og booke dem.
Du skal have været ansat hos JKS i min. tre måneder for at kunne booke i feriefonden. Betaling sker i forbindelse med booking, hvorfor det ikke er et krav, at du er ansat af JKS på tidspunktet for feriens afholdelse. Det er ancieniteten på bookingtidspunktet der er afgørende.
I lejligheden i Malaga er slutrengøring samt forbrug af el, vand og varme inkluderet i prisen. Linnedpakker kan tilkøbes hvis du ikke ønsker at medbringe dette selv.
I ferielejligheden ved Blåvand skal du indtil videre selv stå for slutrengøringen, da der ikke pt. er indgået samarbejde med et bureau herom endnu. Når det bliver en mulighed vil det fremgå når du booker.
Der afmåles ikke forbrug af el/vand, det er indregnet i prisen. Bestilling og betaling sker i forbindelse med booking. Øvrige betingelser fremgår af bookingsystemet.
Vi har et samarbejde med andre feriefonde, som bruger samme bookingssystem - derfor kan du booke andre spændende ferieboliger end vores egne to via systemet.