Landinspektør med interesse for lokalplanlægning søges til Land & Plan

Brænder du for lokalplaner, planlægning og matrikulært arbejde? Er du fagligt ambitiøs og motiveres af ansvar og medbestemmelse? Så er det netop dig, vi søger!

Arbejdssted:
Horsens
Oprettet:
26.09.24
Udløber:
21.11.24
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Bygge og Anlæg

Bygge og Anlæg

Landinspektør med interesse for lokalplanlægning søges til Land & Plan

Brænder du for lokalplaner, planlægning og matrikulært arbejde? Er du fagligt ambitiøs og motiveres af ansvar og medbestemmelse? Så er det netop dig, vi søger!

På vegne af Land & Plan i Horsens søger Career | a JKS company en skarp og ambitiøs landinspektør, hvor der for den rigtige profil, på sigt, vil være spændende muligheder for at blive partner i virksomheden.

Vær med i front – både på kontoret og ude i marken    
Du vil spille en central rolle inden for både det matrikulære arbejde og lokalplanlægning, hvor du kommer til at styre dine egne opgaver fra start til slut. 

Din hverdag vil byde på en spændende blanding af kontorarbejde og praktisk arbejde ude i marken. Du vil blive en del af et omfattende netværk, både internt og eksternt, hvor du samarbejder med dygtige kolleger, rådgivere og kunder.

Dine primære arbejdsopgaver spænder bredt inden for matrikulært arbejde, lokalplanlægning, tinglysning og ejerlejlighedsopdeling, bl.a.: 

  • Udarbejdelse af lokalplaner
  • Udstykningssager
  • Arealoverførsler
  • Ejendomsberigtigelser/skelretableringer
  • Udarbejdelse af deklarationer
  • Kundekontakt og udvikling af relationer

Du vil have stor indflydelse på udviklingen og vil aktivt være en del af det lærende fællesskab. Hos Land & Plan er det en central del af kulturen at skabe idéer og dele guldkorn i fælles forum. 

Din ekspertise og personlighed 
Du er uddannet landinspektør og har erfaring fra privat landinspektørpraksis inden for matrikulært arbejde, tinglysning og ejerlejlighedsopdeling. Desuden har du interesse i udarbejdelse af lokalplaner.

Det er vigtigt, at du er en god kollega, og at du bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø – så kan du helt sikkert regne med at få det samme retur. 

Derudover forventer vi, at du: 

  • Som person er systematisk, struktureret og selvstændig
  • Evner naturligt at skabe fremdrift i dine opgaver, samt holde deadlines og aftaler
  • Er kommunikativt stærk, både på skrift og i tale
  • Er vant til at navigere i diverse IT-programmer og har let ved at sætte dig ind i nye systemer
  • Kan se fidusen i AI og vil være med til at gå forrest, når det skal bruges til at optimere en klassisk ’landinspektørhverdag’

Du ønsker et alsidigt job, hvor du kan veksle mellem spændende opgaver inden for matrikulært arbejde og lokalplanlægning! 

Land & Plan tilbyder dig: 

  • En attraktiv stilling i en velrenommeret virksomhed, med et stærkt fællesskab og sunde værdier
  • En hverdag med fleksibilitet og frihed under ansvar 
  • Gode udviklingsmuligheder, personligt såvel som fagligt
  • Gode kolleger som sammen sikrer et godt tværfagligt samarbejde, et højt fagligt niveau og høj kundetilfredshed
  • En uformel omgangstone og god humor 

Vi ser frem til at høre fra dig 
Vi håber, at stillingen har fanget din interesse, og vi glæder os til at høre fra dig. Send dit CV, ansøgning via ”Søg stillingen” nedenfor hurtigst muligt, da stillingen vil blive taget ned, når den rigtige kandidat er fundet.

Career varetager rekrutteringsprocessen, og har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Nicolaj Kamstrup Tornbo, på tlf. +45 3085 1324.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 
 

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Horsens
Oprettet:
26.09.24
Udløber:
21.11.24
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Bygge og Anlæg
LandogPlan
Om virksomheden

Land & Plan er fagligt forankrede landinspektører, ingeniører, kort- og landmålingsteknikere og assistenter, der med bred erfaring, kvalitet, service og præcision medvirker til at realisere et bredt spektrum af opgaver for kunder i hele Danmark.

Kunderne får effektivt løst alle delopgaver i processen, når landbrugsjord skal forvandles til byggemodnet bolig- og erhvervsjord. Deres primære samarbejdspartnere er byggefirmaer, entreprenører, arkitekter, private og offentlige myndigheder.

Du kan læse meget mere om Land & Plan her: www.landplan.dk

Har du spørgsmål?
Rekrutteringsspecialist:
Nicolaj Kamstrup Tornbo

Udløber: 21.11.24

Søg jobbet