Sælger søges til Outdoor Enterprise Denmark

Har du erfaring med salg af jagt og skytteudstyr? Er du klar på en hverdag, der foregår ude hos kunderne? På vegne af Outdoor Enterprise Denmark i Ikast søger Career | a JKS Company en sælger, der kan varetage salget af jagt og skytteudstyr til forhandlere i hele Danmark.

Arbejdssted:
Ikast
Oprettet:
07.10.24
Udløber:
09.11.24
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Salg og Marketing

Salg og Marketing

Sælger søges til Outdoor Enterprise Denmark

Har du erfaring med salg af jagt og skytteudstyr? Er du klar på en hverdag, der foregår ude hos kunderne? På vegne af Outdoor Enterprise Denmark i Ikast søger Career | a JKS Company en sælger, der kan varetage salget af jagt og skytteudstyr til forhandlere i hele Danmark.

Outdoor Enterprise Denmark er Danmarks førende leverandør indenfor jagt og skytteudstyr. Netop nu søger de en sælger til holdet, der har lysten og kompetencerne til at varetage salget af deres produkter til hele Danmark og være forretningens produktspecialist.

Kundekredsen består primært af 60-65 butikker, der forhandler udstyr til jagt. Her vil det være din fornemmeste opgave at sælge produkter fra mærker som Norma (ammunition), Gamo (luftgeværer), Sordin (høreværn) og Hausken (lyddæmpere) og formidle den rette produktviden til kunderne. Du sørger for, at kunderne føler sig godt tilpas, og at produkterne er top of mind hos kunderne.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Præsentation og indsalg af produkter
  • Ordremodtagelse og indtastning af ordrer
  • Præsentation og opfølgning på kampagner
  • Opfølgning på leveringsaftaler
  • Deltagelse i kundearrangementer

Din hverdag
Som sælger hos Outdoor Enterprise Denmark foregår din hverdag primært ude hos kunderne. Du vil typisk være på kundebesøg mandag - torsdag, og fredag vil være en kontordag, som evt. kan foregå hos Outdoor Enterprise Denmarks faciliteter i Ikast. Da du vil besøge kunder på Sjælland, kan du forvente rejsedage, hvor det vil være nødvendigt at overnatte.

Du tilrettelægger selv dine besøg hos forhandlerne, men det forventes, at du besøger dem 4-5 gange årligt.

Teamet består i dag af 7 kolleger, der omfatter en direktør, en regnskabsansvarlig, interne sælgere, lagerfolk og 2 øvrige sælgere, der sælger produkter fra Beretta Gruppen.

Outdoor Enterprise Denmark står klar til at byde dig velkommen på holdet. De sørger for, at du får en optimal start med et onboardingforløb, der giver dig alle de vigtigste detaljer omkring produkterne, så du er godt klædt på, når du skal ud til kunderne.

Dine kvalifikationer
Vi er på udkig efter dig, der allerede nu er i job som sælger i branchen, eller som er sælger og kender til branchen og/eller produkterne. Alternativt arbejder du i dag i jagt eller outdoorbranchen eller lignende og er klar til næste step i din karriere.

Herudover søger vi dig, der:

  • Er udadvendt, præsentabel og kan lide at komme ud og møde kunderne
  • Kender værdien af den gode service og brænder for den
  • Er troværdig og ærlig overfor kollegaer såvel som kunder
  • Har et godt kendskab til IT/Office-pakken (OED benytter Salesforce og Business Central)
  • Har et naturligt drive og har selvdisciplin
  • Har en god og fleksibel indstilling
  • Er en teamplayer og bidrager til en god arbejdskultur

Da jobbet har en høj grad af selvtilrettelæggelse og selvstændighed, skal du kunne håndtere ”frihed under ansvar”.

Det kan du bl.a. se frem til
Hos Outdoor Enterprise Denmark bliver du en del af et engageret team, hvor samarbejde og hjælpsomhed er i fokus. Du tilbydes gode udviklingsmuligheder og muligheden for at bidrage til en virksomhed i vækst.

Lønpakken inkluderer fritvalg, pension og sundhedsforsikring. Herudover tilbydes du bilordning efter aftale, fri mobil og PC/iPad.

Ansøgning og kontakt
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen for Outdoor Enterprise Denmark. Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning samt CV via ”Søg stillingen” nederst på siden. Vi indkalder løbende til samtale og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af annoncen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Steen Steensgaard Andersen, på tlf. 61 630 711.

Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.

Del dette jobopslag
Om jobbet
Arbejdssted:
Ikast
Oprettet:
07.10.24
Udløber:
09.11.24
Jobtype:
Fastansættelse
Jobkategori:
Salg og Marketing
Outdoor Enterprise Denmark
Om virksomheden

Outdoor Enterprise Denmark er Danmarks førende leverandør indenfor jagt og skytteudstyr, og er en del af Beretta Group. Du kan med fordel læse mere om virksomheden på http://www.outdoor-enterprise.dk.

Har du spørgsmål?
Chefkonsulent:
Steen Steensgaard Andersen

Lignende stillinger

Se andre stillinger der minder om dette.

Udløber: 09.11.24

Søg jobbet